Hvorfor er det okay?

 Jeg hader det ovenstående billede af hele mit hjerte. Jeg har intet i mod Marylin Monroe, det er teksten der er noget galt med… Hele mit liv har jeg fået at, vide hvor tynd jeg er. “Du er godt nok tynd”, “du er ikke andet end skind og ben”, “har du anoreksi?”, “hvorfor spiser du ikke noget mere?” jeg kunne blive ved. Nej, jeg har aldrig haft anoreksi. Dog havde jeg en periode da jeg var mindre, hvor jeg lige pludselig gik meget op i kalorier i min mad, grundet min lære. Han fortalte, at det var vigtigt man ikke fik for mange kalorier. Selvom det ikke var rettet mod mig, tog jeg det til mig. Sådan har jeg altid været. Men heldigvis, fik mine forældre mig på rette spor igen. Jeg har altid spist fornuftigt, dog har jeg altid haft en sød tand – også selvom det ikke er til at se. Nogle gange spiser jeg som et svin. Jeg kan køre forfærdeligt meget mad ned, men man kan stadig ikke se det på mig. Min søster har flere gange sagt til mig: “Utroligt du ikke er tyk”. Ja, det er det faktisk. Kommentarer som sådan noget irriterer mig ikke. Faktisk, er jeg glad for, at jeg kan spise så meget uden det kan ses på mig. Men hele mit liv har det irriteret mig, at udefrakommende siger: “Hold da op, hvor er du tynd”. Hvorfor er det okay?

Det er ikke okay at sige: “Hold da op, hvor er du tyk”. Det kunne man aldrig nogensinde finde på! Så hvorfor er det egentlig okay, at sige til en tynd og slank person, at vedkommende er tynd? I de første par år af folkeskolen fik jeg ikke andet af vide af mine kvindelige klassekammerater. Jeg hadede idræt. Eller… Jeg hadede når vi skulle klæde om og i bad. Flere af pigerne holdte sig for øjnene, imens de sagde ad til min krop. Det gjorde mig ked af det. Det ville gøre alle ked af det. Første gang jeg oplevede dette, gik jeg i anden klasse. Jeg husker det som om det var i går. Flere af dem sagde, at det var ulækkert, at mine blodårer var så tydelige og at det ligefrem var klamt, at mine knogler kunne ses. Disse episoder har sat dybe spor i mig, og i flere år har jeg selv tænkt, at min krop var ulækker og klam. Jeg hadede at komme til læge og til sundhedsplejersker når de vejede mig, for der fik jeg også altid af vide, at jeg var tynd og undervægtig. Godt nok er det noget de skal holde øje med, men jeg har aldrig kunne gøre noget ved min vægt.

Jeg kan ikke tage på, jeg har haft denne vægt i jeg ved ikke hvor længe nu. Der er ikke noget jeg kan eller vil gøre ved det. Selv efter flere års mobning, på grund af min krop, vil jeg i dag ikke lave den om. Endelig er jeg tilfreds med hvordan jeg ser ud, ja, men kan se mine hofter. Ja, man kan se mine ribben. Ja, mine blodårer sikker ud på grund af min lave fedtprocent. Men ved du hvad? Jeg synes sku jeg ser godt ud. Efter jeg begyndte at styrketræne, er mine muskler også begyndt at se meget mere tydelige ud. Jeg har større lår end nogensinde, mere six-pack end jeg havde regnet med. Men igen, jeg synes det ser godt ud. Flere og flere er også begyndt at sige til mig, at de er jaloux på min krop. På min flade mave, mine lår og mine markerede arme. Første gang jeg hørte det, kunne jeg ikke lade være med at tænke: “hvad er der galt med dig? Hvorfor vil du have min krop?” Jeg synes det er utroligt, at andre mennesker kan få en til at føle sådan noget, at andre mennesker kan få en til, at hade sin egen krop.

Jeg er ked af hvordan man kan tillade sig at sige, “du ser godt nok tynd ud!” Det burde være ligeså forkert som det er, at sige til en anden person, at vedkommende er tyk. Jeg hader, hvordan alle vil have, at man skal se ens ud. Man må ikke være for tyk og man må ikke være for tynd. Jeg hader det. Så længe man selv er tilfreds med sin krop, så synes jeg faktisk ikke, at der er nogen der burde blande sig. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor det ville være okay, at blande sig ved eksempelvis spiseforstyrrelser eller svær overvægt. Men er dette ikke tilfældet, synes jeg faktisk, at man burde lære at holde sin kæft. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at sige til et andet menneske, “burde du ikke se at tabe dig lidt?” for det er ikke mit problem. Er vedkommende tilfreds med sin krop, så lad dem være, fortæl dem hellere hvor godt se ser ud! Tro mig, det vil man langt hellere høre. Man kan se skide godt ud hvis man er slank og tynd, og man kan se skide godt ud med runde former!

Så hvorfor hader jeg teksten på det ovenstående billede? Jeg kan ikke få former. Jeg er – som min søster så fint siger det – en pind. Ja, jeg er ikke andet end skind og ben. Men for mig er det faktisk en kamp ikke at tabe mig. Jeg sørger for, at spise nok, samtidig drikker jeg også weight gainer, hvilket er en protein shake med mange kalorier. Jeg drikker også sødmælk til min morgenmad. Alt det er jeg nødt til, for at sørge for, at jeg ikke taber mig. Spiser jeg ikke nok kan jeg efter et stykke tid mærke, hvordan jeg er ved at tabe mig – ikke at jeg fra den ene dag til den anden taber mig 10 kg, men jeg kan mærke, at hvis jeg ikke begynder at spise mere, vil jeg komme til at se tyndere ud. Derfor hader jeg teksten på billedet. Jeg har ikke selv valgt at være skind og ben, skind og ben har valgt mig. Så lad andre menneskers krop være. Ros dem i stedet for det, der ser virkelig godt ud på dem! Ingen er ens, lad os huske på det.