Review: Eylure Heated Eyelash Curler

13823218_10209044475783508_402752755_n

For et stykke tid siden kom denne ind af døren; Eylure Heated Eyelash Curler. Jeg har hørt meget om, at man kunne opvarme en helt normal øjenvippebukker ved hjælp af en føntørrer og derefter bukke sine øjenvipper, hvorved bukket ville holde længere. Jeg besluttede mig derfor at få fat i en elektrisk øjenvippebukker. Den ligner ikke en normal vippebukker, men har man først fået fat i teknikken – hvilken ikke er særlig svær – er den faktisk helt fantastisk! Man skal tænde den på skub-op knappen hvor der er to valg muligheder, her tænker jeg, at den ene må være varmere end den anden, dog er jeg ikke sikker… I hvert fald vælger jeg den anden valgmulighed, hvilken jeg tænker må være den varmeste. Herefter lader jeg den varme op, hvilket skulle tage omkring tyve sekunder ifølge manualen. Efter det er den klar til brug. Jeg ligger øjenvippebukkerens hoved mod mine vipperødder og fører den  lodret op gennem mine vipper. 

Første gang jeg brugte den var jeg helt solgt! Det er jeg stadig, men aldrig nogensinde før har jeg set mine øjenvipper se godt ud! Jeg har prøvet at vise jer, hvilken forskel den gør på mine vipper.

På det første billede her har jeg ikke gjort noget ved mine vipper.

13936756_10209193635512408_1771420103_n

 

På det næste billede har jeg bukket vipperne på øjet til venstre. Jeg synes allerede her, at man kan se en lille forskel.

13942671_10209193635472407_491530697_n

 

Det næste billede viser forskellen på vipperne med mascara. Her synes jeg også man klart kan se en forskel. Igen er det vipperne på øjet til venstre jeg har bukket.

13941084_10209193635392405_1576446992_n

 

Selvom forskellen måske ikke er så stor på det ovenstående billede, er det holdbarheden af bukket jeg vil koncentrere mig mest om. Dette billede er taget to timer efter vipperne på øjet til venstre er bukket, og som man kan se, så ligner det næsten det ovenstående billede på en prik.

13957639_10209194044122623_1849320981_n

 

Lige nu koster denne elektriske øjenvippebukker kun 92 kroner hos lookfantastic.dk. På deres side har de ofte forskellige rabatter, så du kan spare noget på dine køb. Derfor synes jeg faktisk den er rigtig god til pengene. Jeg har set andre elektriske øjenvippebukkere der var en del dyrere end denne, men jeg synes den gør arbejdet helt fantastisk! Selvom forskellen på mine øjne ikke ser særlig stor ud på billederne, synes jeg, at man kan se en meget større forskel i virkeligheden. Bruger du en øjenvippebukker – måske en elektrisk en?

 

PAGE-DIVIDEHusk min konkurrence om en Tea Tree Face Mask

Følg med på Instagram eller min Facebook side

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Write a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *